Sæt dig ind i dine nabo pligter

Det er vores erfaring, at det er en rigtig god ide for et godt naboskab, at du sætter dig grundigt ind i og udfører dine husejer pligter med omhu.

Du har pligt til selv at fjerne ukrudt og græs fra gangarealerne og ved kantstenen mellem vej og fortov både foran og bagved dit rækkehus.

Du har også pligt til at kigge efter om din hæk, som du har sammen med naboen til nordvest, på forsiden af huset ikke vokser ud på stien eller bliver for høj. Stien er adgangsvej for beboerne, postarbejderne, reklamebudene og ikke mindst for vores renovationsarbejdere

Hæk og grene både foran og bagved huset, skal holdes ind til dit skel hele året og ikke kun i sæsonen for hækklipning

Som rækkehusejer deler du forsyningslinje med dine naboer både når det gælder strøm, koldt vand og fjernvarme og forskellige kloak løb. Påbegynd derfor ikke arbejde og vedligeholdelse før du har talt med dine naboer. Du kan evt. kontakte en fra bestyrelsen, så du kan få et godt råd om hvordan, du skal håndtere dine husejer udfordringer.


Kontakt: gf-heldbovaenge@gf-heldbovaenge.dk 

Hjemmesiden er opdateret den 12-01-2014